Gå til min blog Tryk her

fitforpolitics.com’s blog er lavet af en der er til rød blok i folketinget. Jeg skriver om politikske emner. Jeg har siden www.blålys.dk som er en side om Liberal Alliance. Dem der kender mig ved godt hvem jeg er. Det er for dem jeg skriver og laver video- eller radio-optagelser. Men andre må da gerne læse med.
God læselyst 🙂
Min livsfilosofi udtrykkes bedst med sangen Altid frejdig når du går. Tryk her.

tvx.dk/?nr=164
IMG_0471
Mit andet motto er at bare fordi alle gør det, er det ikke sikkert det er en god ide at gøre det. Tænk bare på hvordan 2. verdenskrig startede.

giphy
alle-kig-ned-paa-mobilen
Hr Politik

claus_karaktertur_hoved-300x300


 

Tælleren er sat i gang d. 3 / 7-2016.



Kronisk syg 63-årig Vladimira er for syg til at sidde op under møde med jobcentret, men bliver nægtet førtidspension

Oprettet i Ikke kategoriseret
mandag den 7. august, 2017 Kl. 00:01 af Fit For Politics
Sidst opdateret: mandag den 7. august 2017 Kl. 0:04

Skrevet af Tine Toftinformation.dk mandag d. 17. juli

Mandag skal 63-årige Vladimira Kristensen til endnu et møde på jobcentret på Lærkevej i København. Hun har fået afslag på sit ønske om at afholde mødet hjemme hos sig selv. I stedet får hun en grå briks at ligge på i mødelokalet. Adskillige sygdomme og en brækket ryg for 20 år siden gør, at hun ikke kan holde til at sidde under mødet.
Foto: Sille Veilmark

Frustrerede borgere vil demonstrere mod reformerne af beskæftigelsesområdet foran jobcentret på Lærkevej i København, mens 63-årige Vladimira Kristensen er til endnu et møde indenfor. Trods 20 års sygdom og arbejdsprøvning er hun ikke udredt nok til at få førtidspension

Det er over 20 år siden, Vladimira Kristensen brækkede ryggen, da hun som hjemmehjælper greb en kvinde, der gled i sin egen afføring. Hun skulle hjælpe kvinden i bad, og i faldet landede Vladimiras ryg direkte på badeværelsets dørtrin. Siden har hun fået lungekræft, slidgigt, angst, depression og en kronisk tarmsygdom, som betyder, at hun skal på toilettet op til 20 gange om dagen.
Hun falder ofte i hjemmet, hvor hun i mange år har isoleret sig på grund af de stadigt tiltagende fysiske og psykiske problemer. Overalt støtter hun sig til møbler og vægge, fordi de tynde ben let ekser under hende.
Alligevel har kommunen nægtet hende førtidspension.
»Der er kun to år til, jeg kan gå på pension. Men al den ventetid … Det har bare taget meget af mit liv. Det er, som om man har sat punktum for mig,« fortæller Vladimira Kristensen fra sofaen i sin lejlighed. Her får hun af og til besøg af sin søster, men ellers går hendes dage med at se fjernsyn og sove mest muligt, så der ikke er så meget af dagen tilbage, når hun vågner.
Ved væggen står rollatoren, og i sofaen sidder hendes bisidder, Bitten Vivi Jensen:
»Mange tror nok, at det ikke sker for en selv. Eller at der er et sikkerhedsnet. Men det her viser jo resultatet af mange års omsorgssvigt, udredning og utallige behandlinger,« siger hun.
Mandag skal Vladimira Kristensen til endnu et møde på jobcentret på Lærkevej i København. Hun har fået afslag på sit ønske om at afholde mødet hjemme hos sig selv. I stedet får hun en grå briks at ligge på i mødelokalet. Hendes sag, der også har været beskrevet i TV 2 Lorry, er et eksempel på konsekvenserne af lovgivning. Senest med den reform af flexjob og førtidspension, som blev vedtaget i 2013.
Ingen arbejdsevne
Vladimira Kristensen har mange diagnoser. De første tegn på lungekræft blev allerede fundet i 2009, men fejlagtigt blev der ikke fulgt op med den nødvendige kontrol. Først sidste år blev hun opereret og fik fjernet en del af sin lunge. Hun kan ikke få kemoterapi, fordi hendes helbred er for dårligt. I mellemtiden er hun »plaget af træthed og får åndenød ved mindste aktivitet«, som det står beskrevet i hendes sag.
I hverdagen er hun påvirket af rygsmerter, gigt i lænd og knæ samt den meget smertefulde tarmsygdom Morbus Crohn. Hun har så mange sygdomme, at medicin, der virker imod den ene slags smerter, forværrer de andre. Det betyder for eksempel, at hun ikke kan tåle den medicin mod depression, som hun har fået ordineret.
For to måneder siden fik hun i tilgift konstateret en form for leversvækkende hepatitis, der gør det endnu sværere for hende at tåle medicin.
»Før var jeg altid et udendørsmenneske. Men nu må jeg sidde ned fem gange bare for at skrælle en håndfuld kartofler til kartoffelmos. Jeg kan heller ikke gå ned ad de fem trin ud til gården. Hvis det er en god dag, prøver jeg alligevel for at hente posten. Men mest ligger jeg i sengen,« siger Vladimira Kristensen. Tarmsygdommen er et dagligt problem, og under en arbejdsprøvning har hun oplevet at blive mobbet på grund af lugten fra toiletbesøg.
I den seneste udredning af Vladimira Kristensen fra Klinisk Funktion fra 2017 står der ligesom i tidligere dokumenter, at hun ikke har nogen arbejdsevne. At selv om mere udredning og behandling måske kan øge hendes livskvalitet, vil det ikke øge hendes mulighed for at arbejde.
Før »det hele blev sort«, som hun beskriver det, havde hun haft flere forskellige job. Hun blev uddannet jordemoder og læste handelsøkonomi i Ukraine. Her arbejdede hun også som stedfortrædende direktør for en restaurant med 56 medarbejdere, hvor hun mødte sin danske mand. De tog sammen til Danmark i 1989.
Her har hun arbejdet som kassedame i Fakta, hjemmehjælper og tolk. Hun husker tolkearbejdet som »fantastisk og med god timeløn«. Men Vladimira Kristensen er begyndt at lide af hukommelsestab, og hun skal i det hele taget bruge lang tid på at få kroppen såvel som talebåndet i gang hver dag.
Hun blev skilt fra sin daværende mand efter rygulykken og har i dag ikke meget kontakt til sin søn eller andet netværk end sin søster.
Lærkevej under pres
Da SR-regeringen med et bredt flertal vedtog reformen i 2013, var hensigten, at færre skulle parkeres på førtidspension resten af deres liv. Særligt unge under 40 år skulle i stedet have den rette hjælp til at finde en plads på arbejdsmarkedet. Det skulle ske ved hjælp af ressourceforløb, der kan vare op til fem år. I praksis har lovgivningen gjort det meget vanskeligt at få tildelt førtidspension. I København kræver det så meget dokumentation, at ikke engang Vladimira Kristensens omfattende sagsmappe er nok til opfylde kravene.
Sidste år skrev Information historien om misbrugeren Krølle, der efter mange års kamp med systemet nåede at dø, før han fik udbetalt den første del af sin førtidspension. I 2015 kunne Nordjyske dokumentere, at flere var døde end kommet i arbejde under ressourceforløb. Og i København har beskæftigelsesborgmesteren udtalt, at man »nærmest skal være mere død end levende«, før kommunen kan gøre en undtagelse og give førtidspension.
København er en af de kommuner, hvor tildelingen af førtidspensioner er faldet mest markant i forhold til andre kommuner. Efter flere sager i medierne er kritikken af kommunen fulgt med. Den mest højlydte kritik centrerer sig om jobcentret på Lærkevej, hvor personalet ikke har kunnet undgå at mærke presset.
Her har jobcenterchefen, Maria Boje, i sine tre år på posten oplevet tre demonstrationer. Men denne gang er situationen mere tilspidset, fordi diskussionen om loven og sagsbehandlingen er rykket ind på de sociale medier.
»Vi har ikke prøvet før, at der var denne her optrapning på Facebook, hvor medarbejdere er blevet hængt ud med navns nævnelse og kaldt uduelige, verdens ondeste jobcenter og den slags,« siger Maria Boje.
Kritikken af Lærkevej er heller ikke gået Socialrådgiverforeningens næse forbi. Her siger regionsformand Rasmus Balslev, at sagsbehandlerne er blevet skydeskiver for konsekvenserne af politikernes reform:
»Medarbejderne er pressede og bekymrede for, hvad det udvikler sig til. Hvem ved, hvornår det eskalerer? Det er en tilspidset situation. Derfor er det utrolig vigtigt, at de ansvarlige politikere tager ansvar for situationen.«
Socialrådgiverforeningen er generelt kritiske over for de høje dokumentationskrav i reformen.
»Intentionen i lovgivningen var jo, at man skal gå meget langt for at afklare hvert et hjørne af en borgers situation. Vi er kritiske over for, at man har lagt op til at gøre det så stramt, fordi vi kan se, at mange alligevel strander mange år på kontanthjælp eller lever i ét langt udredningsforløb,« siger Rasmus Balslev.
I Vladimira Kristensens tilfælde blev det allerede vurderet af hendes læge i en helbredsattest i 2007, at hendes udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet måtte »anses for at være yderst dubiøs«. Det står flere steder beskrevet, at hun er »kronisk medtaget«, underernæret og ofte falder i hjemmet. I 2014 blev hun henvist til behandling med »invaliderende angst«.
På grund af sin svækkede tilstand foregår Vladimira Kristensens samtaler med sagsbehandleren, ud over de fysiske møder på Lærkevej, ofte over telefonen. Hun har også flere gange været i arbejdsprøvning med blandt andet IT, men mødte ikke nok op, til at hendes arbejdsevne kunne dokumenteres i tilstrækkelig grad.
»Men hun er jo netop ikke mødt op mere end de få timer, fordi hun har været for syg og angst til at møde op. Det kan de ikke blive ved med at ignorere,« siger Bitten Vivi Jensen, der har arbejdet med flere sager som Vladimira Kristensens. Hun har også tidligere været i Information, da hun stoppede i rehabiliteringsteamet på Frederiksberg på grund af sit syn på sagsbehandlingen.
Bekymring for møde på jobcentret
Sidste måned kostede Vladimira Kristensens medicin 1.300 kroner, og hendes økonomi er i dag så stram, at hun jævnligt er uden mad og bagud med regninger. Samtidig har hun i over et år ventet på at få fjernet dørtrin og indsat støttehåndtag i lejligheden, som hun har brug for, når hun bevæger sig rundt.
Imens hun mandag skal møde på jobcentret på Lærkevej, vil en gruppe frustrerede borgere demonstrere imod reformen uden for murerne.
Demonstrationen er arrangeret af grupper som ’Jobcentrets ofre’ med hjælp fra ’Næstehjælperne’, der over lang tid har forsøgt at presse politikerne på rådhuset og Christiansborg til at gøre noget ved loven. En lov, der ifølge dem bliver brugt til at presse de allersvageste borgere med uendelige arbejdsprøvninger, der svækker dem yderligere uden nogen udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Her vil de stå med skilte med teksten: ’Solidaritet med Vladimira’ og ’Vladimira, vi støtter dig’.
Selv er hun efter mange års isolation bekymret for mødet og udsigten til ressourceforløb. Hun har sovet dårligt af nervøsitet og er mest af alt lettet over, at mødet først foregår lidt op ad dagen.
»Jeg håber bare, de forstår mig. Jeg mener jo også, at jeg har ret til det her,« siger hun.
Der står ikke noget i loven om, at borgeren skal møde op på jobcentret. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvad der er bedst. Om Vladimira Kristensens møde siger Rasmus Balslev:
»Det lyder på mig, som om jobcentret er presset. Vi ved, at der på Lærkevej bliver lagt op til seks samtaler ind pr. sagsbehandler hver dag, og så er man jo tilbøjelig til at træffe en beslutning, hvor man ikke bruger ekstra tid på at tage hjem til borgeren.«
På jobcentret vil Maria Boje principielt ikke udtale sig om konkrete sager.
– Sker det tit, at borgere har brug for at ligge på en briks under et møde, fordi de er så dårlige?
»Nej. Jeg kan ikke svare i den konkrete sag, men så skal jeg aflyse tre andre borgere. Så det gør vi yderst sjældent.«
– Er det, fordi I har for mange sager pr. medarbejder?
»Lige nu er det sådan, at vi planlægger i god tid, fordi de her rehabiliteringsteams kræver, at mange medarbejdere og forskellige fagligheder møder op. Og en del af vores job er jo også at få mest muligt ud af de offentlige kroner til gavn for flest mulige borgere. Det er en del af hensynet.«
Kritik på alle niveauer
Sidste gang foregik demonstrationen på Rådhuspladsen. Her blev kritikken rettet mod beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R), der også har tænkt sig at dukke op til mandagens demonstration. Mest for at vise sin støtte til sagsbehandlerne inden, men også for at gå i dialog med de borgere, der demonstrerer.
Som borgmester for området i næsten syv år oplever Anna Mee Allerslev, at beskæftigelsesområdet altid har været et område med en hård debat.
»Det har været en hård omgang denne her gang, men førtidspension har altid været ømt.«
Hun er klar over, at nogle har følt sig stødt over hendes udtalelse om, at man nærmest skal være mere død end levende for at få førtidspension. Men hun mener det som en del af den kritik, hun sammen med flere andre store kommuner har rettet mod Christiansborg for at ændre lovgivningen.
»Grunden til, at jeg normalt ikke kommenterer på enkeltsager, er, at jeg ikke er fagperson. Det er ikke respektfuldt over for dem, der har kigget på sagen, og der er stor risiko for, at man har misforstået noget. Men hvis der ikke er blevet begået fejl i denne her sag (om Vladimira Kristensen, red.), er det et klokkeklart eksempel på, hvorfor lovgivningen skal ændres. Ellers kommer der alt for mange af de her sager i fremtiden. Hvis hun ikke er åbenlyst berettiget, hvem er så? Her fortryder jeg ikke at have sagt, at man nærmest skal være mere død end levende for at få førtidspension.«
Allerede nu er der et stort ønske fra en række partier på Christiansborg om at lempe de skrappe krav. Det har blandt andet ført til, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har udsendt en såkaldt ’orienteringsskrivelse’ til kommunerne om at løsne op. Men som Information tidligere har afdækket, følger kommunen ikke intentionerne i praksis, fordi det ikke har nogen juridisk betydning. SF har nu presset ministeren til at mødes om en mulig lovændring allerede i midten af august.
Tilbage i lejligheden er Vladimira Kristensen blevet træt. Selv om hun er lidt bekymret over al opmærksomheden, håber hun, at hendes sag kan sætte fokus på, hvordan reformen påvirker mennesker i hendes situation:
»Jeg har prøvet det på min egen krop. Det virker ikke, som de tror, det gør.«
I den kommende uge følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
tint@information.dk

Print Friendly, PDF & Email

Claus Jensen i radioen

Oprettet i #dkpol politik, Psykiatri
fredag den 7. juli, 2017 Kl. 05:00 af Fit For Politics
Sidst opdateret: fredag den 7. juli 2017 Kl. 5:04

Ja så ringede Claus Jensen lige ind til radioen og brokkede sig over vores folkestyrer. Jeg har naturligvis lagt det på nettet så du kære læser kan hører hvad det hele handler om:
Tryk her for at høre radioprogrammet
Jeg er spændt på høre hvad du har at sige til det, eller skulle jeg skrive, spændt på at læse hvad du har at skrive til det 😃😉

Print Friendly, PDF & Email

Give me some good news

Oprettet i Donald Trump, USA
mandag den 12. juni, 2017 Kl. 21:53 af Fit For Politics
Sidst opdateret: tirsdag den 13. juni 2017 Kl. 5:50

https://www.dr.dk/tv/se/jersild-om-trump/-/jersild-om-trump-16 få her et indblik i mange detaljer om den amerikanske præsident. Efter at have set dette afsnit overvejer jeg at stoppe med at kalde ham ved sit navn, men simpelthen bare kalde ham klovnen. Det er bare ufatteligt farligt at overlade roret til verdens supermagt til en Walt Disney klovn, hvor stort set, alt hvad han siger er fiktion. Nu kom jeg vist til at fornærme Walt Disney koncernen og hvis jeg viste et billede af en klovn ville jeg fornærme den faktiske performer jeg har stjålet et billede af. Kære Lars Seier Christensen du siger “vent nu lige og se, giv ham en chance…” hvor længe skal vi vente på noget positivt fra den mand. Hvor mange positive historier er der tilbage fra dette vanvid ? Hvis der overhovedet har været nogle, eller er DR bare fyldt med socialistiske lejesvende der fylder os med propaganda som til syvende og sidst bare er fake news. Der må da være nogle journalister der kan grave noget godt frem, eller er vi alle løbet tør for good news ? Please give me some

https://tvx.dk/?nr=309
Dr. Claus has approved this message i et inferno af mani og svær psykose.
Hvad er klovnens undskyldning 😉

Print Friendly, PDF & Email

Now let’s change the way we invest

Oprettet i Finans, Saxo Bank
fredag den 3. februar, 2017 Kl. 21:31 af Fit For Politics
Sidst opdateret: søndag den 5. februar 2017 Kl. 16:05

Se lige denne video:

Som det fremgår af reklamen skal det være b.la. lige så let at handle på børsen som at høre musik, ved hjælp af sin telefon, eller er det mig der har misforstået noget ? 😡
I app’en TraderGo vælger jeg demo versionen og inden jeg registrerer mig trykker jeg på betingelser og vilkår og får følgende fejlmeddelelser:




Så bliver jeg ringet op af Saxo Bank:


Mig som troede at det skulle være så nemt at Trade med min mobil telefon og så bliver jeg bedt om at bruge min computer og hvorfor var han ikke så interesseret i fejlmeddelselserne ??? 😡
Hvorfor er jeg oprettet som kunde når jeg ikke har godkendt betingelser og vilkår da jeg ikke kunne læse dem ??? 😡 Hvorfor sender de mig stadig mails med mit bruger-ID når jeg aldrig har oprettet mig som kunde, da jeg for fanden ikke kunne læse vilkår og betingelser ??? 😡 Det skulle være så nemt men så er det faktisk svært 😡
Jeg kommer til at tænke på ordet “Sidegadevekselerer” prøv at søg på google og vælg billeder og se hvem der dukker op. Eller søg bare på ordet med Google. Ikke fordi jeg vil forbinde dem med det ord i dag, men jeg kommer bare til at tænke på det 😉

Print Friendly, PDF & Email

Donald Trump har nu udstedt det til dato mest uhyggelige dekret

Oprettet i Donald Trump, USA
fredag den 3. februar, 2017 Kl. 17:53 af Fit For Politics
Sidst opdateret: fredag den 3. februar 2017 Kl. 18:12

Print Friendly, PDF & Email

Die Dumme Dänen igen og igen

Oprettet i Infrastruktur
torsdag den 18. august, 2016 Kl. 22:17 af Fit For Politics
Sidst opdateret: fredag den 19. august 2016 Kl. 9:11


Sidder på et værtshus nær ved Gammel Strand
Energi ministeren vil privatisere vand og varme

Skal vi have giftige vandhaner i Danmark huummmh ja bare ikke der hvor jeg bor ;-)
Skal vi have giftige vandhaner i Danmark ? “huummmh ja bare ikke der hvor jeg bor” 😉

Jeg er så træt af de borgerlige og deres privatisering. https://xdok.dk/?t=INFORMATION-professor-privatisering-af-vand-er-dong-sagen-om-igen Tryk her nej nu er det ham kværulanten igen og hans politiske ævl igen, vi har ikke tid til at læse det, vi skal se OL. Gu skal i ej. Hvis I er så glade for Danmark som jeg er så … oplysning og oplysning og oplysning. Læs lige dette om oplysning og ikke oplysning. https://www.fitforpolitics.com/?p=1056 Tryk her Hvis ikke vi er oplyste bliver vi taget i røven ligesom med DONG. Ligesom et nærtstående familiemedlem af mig der troede at Danish Defence League ville Danmark det godt, fordi de gik ind for fædrelandskærlighed!
https://tvx.dk/?nr=129 Tryk her Det bedste bud.
https://filmbio.dk/film/?n=6 Tryk her brug direkte kabel forbindelse eller Wi-Fi ellers hakker det nok for meget.
Se denne her når nu vi er i gang https://tvx.dk/?nr=120 Tryk her
Nu vil de privatisere vand og varmeforsyning, ja nu skal det hele sikkert sættes på aktier og der skal tjenes masser af penge. Det kunne man gøre ved at lade være med at vedligeholde vores vand og varmeværker. Eller hvad med at komme giftige kemi i importerede vandhaner fra Tyskland. Jo energiminister Lars Chr. Lilleholt han får noget for hånden. Mens alt dette sidder die dumme Dänen og ser fjernsyn.
https://xdok.dk/?t=POLITIKEN-nye-vandhaner-vil-forurene-drikkevandet Tryk her
Hvad hjælper det at forbindelsen fra vandværk til forbruger er rent 95% af strækningen når vandet bliver forurenet på de sidste 5. Ooohh Die Dumme Dänen igen igen.

Print Friendly, PDF & Email

BARBERING

Oprettet i Barbering, Intet om politik
onsdag den 17. august, 2016 Kl. 18:11 af Fit For Politics
Sidst opdateret: onsdag den 17. august 2016 Kl. 18:36

Det her har ikke noget med politik at gøre, men barbering. Egentlig skulle jeg først udgive dette indlæg når jeg havde fået noget erfaring med nogle nye baberblade fra baberklingen.dk Men der sker timmelig meget lige nu på barberklinge markedet så jeg har ikke tid til at vente.
Jeg har nu i en del år barberet mig med en Phillips AquaTouch barbermaskine. Det er længe siden jeg har brugt en skraber, men det er ændret sig nu.
Se lige denne video

https://tvx.dk/?nr=222
https://www.barberklingen.dk
Til at rense og slips bladene bruger jeg et andet dansk produkt.

https://tvx.dk/?nr=224
http://www.razorpit.com
Jeg bruger barbersæbe fra Palmolive tryk her og en barberkost fra hjm tryk her før i tiden har de haft dem i Matas i Skovlunde. Jeg ved ikke om de stadig har.
Al det her giver en rigtig god og tæt barbering.
Jeg er i gang med mit andet blad nu fra barberklingen og i dag 17/8-2016 ser jeg så en annonce i metroexpress fra dette http://shaverandsons.dk de konkurrerer så på prisen. De har b.la. Oliver Bjerrehus og Allan Simonsen som trækpladster og dyre reklamer i avisen.
Men jeg bliver ved barberklingen. Det var ham der startede med ar finde på at sende pakker gratis med posten med 4 blade for en pris, som så kunne komme en gang om måneden eller hver anden måned. Det var ham der startede, fordi han synes at Gillette var de eneste og dyre på markedet, og de andre var grov høvle man ikke kunne barbere sig med.
Barberklingen er den originale, ham der startede det hele.

Print Friendly, PDF & Email

Oplysning og oplysning og oplysning

Oprettet i Ideologier
tirsdag den 16. august, 2016 Kl. 20:59 af Fit For Politics
Sidst opdateret: lørdag den 20. august 2016 Kl. 20:20


I forbindelse med at Danskernes Parti holdt pressemøde, Læs om pressemødet her, kom jeg i tanke om en video jeg har haft ligende i en noget ringe kvalitet. Men meningen er god nok. I den tyske film “Die welle” eller “Bølgen” som den hedder på dansk, prøver en skolelærer i en emneuge at teste af om et fasistisk eller nazistisk univers kan opstå igen. Det gør det så i emneugen på skolen. Det diskuterer to mænd her i denne udsendelse. Jeg kan tydeligt huske der hvor professor Bent Jensen skal forklare hvordan man kan undgå at sådan noget som f.eks. nazisme kan starte op i vores ende af verden. Han svare “Oplysning og oplysning og oplysning” Derfor link til denne bog:
demokratiske_nazister_single.pdf
Her er udsendelsen:

https://tvx.dk/?nr=230
I forbindelse med at oplyse synes jeg lige jeg vil sende dette link:
https://xdok.dk/?t=EKSTRABLADET-ekspert-saet-dit-kryds-her-hvis-du-vil-stemme-paa-en-nazist
og dette:
https://xdok.dk/?t=AVISEN-18-aarige-daniel-er-nazist-hitler-er-forbilledet

Se billederne af Daniel Carlsen fra Google
Er Daniel Carlsen, leder af Danskernes Parti, ond. Nej han er utrolig normal!

3964229-nazist-daniel-carlsen

https://tvx.dk/?nr=231

Det hele starter med at vi begynder at læse bøger igen. Oplysning og oplysning og oplysning
http://www.antikvariat.net
IMG_0481

https://tvx.dk/?nr=232
oplysning og oplysning og oplysning
IMG_0292

IMG_0471

Print Friendly, PDF & Email

Washington Post, Jens Rohde og smykkeloven

Oprettet i #dkpol politik, Aviser, Flygtninge, Washington post
onsdag den 13. juli, 2016 Kl. 15:09 af Fit For Politics
Sidst opdateret: torsdag den 14. juli 2016 Kl. 8:44

#dkpol
Den 19/12-2015 kommer en kronik fra Jens Rohde til Politiken og er kulminationen på den danske smykkelov der førte til Danmarks ringe anseelse i udlandet.
Dette billede illustrere hvordan vi blev betragtet af visse medier i udlandet omkring de dage i december 2015. Læg mærke til hvordan danske virksomheder også svines til, på billedet af Lars Løkke som nazist. Billedet med Inger Støjberg illustrere mange danskeres selvforståelse med hensyn til regeringens politikere. Det hele er lige groft nok efter min mening:

danske-nazister2

Her en film om at Washington Post der skrev om at vi i Danmark tog smykker fra flygtninge:

https://tvx.dk/?nr=213

Her en film der dokumentere at Jens Rohde skiftede parti fra Venstre til Det radikale venstre og hvorfor:

https://tvx.dk/?nr=214

Print Friendly, PDF & Email

Jeg bliver ikke og kæmper for det Venstre, mange håber på kommer igen

Oprettet i #dkpol politik, Flygtninge, Partiskifte
onsdag den 13. juli, 2016 Kl. 09:21 af Fit For Politics
Sidst opdateret: onsdag den 13. juli 2016 Kl. 9:49

Kronik i Politiken 19/12-2015 JENS ROHDE, medlem af Europaparlamentet og Viborg Byråd

Jeg har altid håbet, at Venstre ville vende tilbage til sine europæiske og værdiliberale rødder. Den tro har jeg desværre ikke længere.

https://tvx.dk/?nr=212


Da jeg i 2001 blev politisk ordfører for Venstre, netop som vi havde overtaget regeringsmagten, blev jeg grebet af det, jeg i dag vil kalde et vis umodent overmod. Når jeg blev spurgt, hvorfor vi nedlagde 95 råd og nævn, svarede jeg kækt, at det skam var 120 råd og nævn. Jeg antydede også på et gruppemøde i Venstre, at nu skulle vi tage grundigt fat der, hvor der alligevel ikke var nogen, som ville stemme på os.

Det fik den nuværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, til at rejse sig op og pointere, at hun mente, at vi var regering for hele Danmark og ikke bare for dem, som stemte på Venstre. Jeg fik min første fortjente lektion som ordfører for et regeringsbærende parti, og senere hen skulle jeg modtage flere vigtige råd fra især Christian Mejdahl og Birthe Rønn Hornbech.

Dengang forstod jeg ikke altid værdien af dem. Det tog i hvert fald nogen tid. Deres ønske var at forhindre magtarrogancen i at overtage styringen af vores handlinger og fastholde respekten for alle de mennesker, som ikke ligner eller mener det samme som os selv.

Jeg spekulerer ofte på, om der mon stadig er nogen i Venstres gruppe, der som Mejdahl kan spørge: »Synes du nu også, at det er passende?«.

Danmark oplever i disse år og måneder et norm- og værdiskred, som jeg finder dybt bekymrende. Hvad ingen før ville være bekendt at lægge navn til, udbasuneres nu med stolthed på både fjernsyn og sociale medier.

Gamle stålsatte dyder som lighed for loven, modstand mod hastebehandlinger af kompliceret lovstof i Folketinget og et klart nej til lovgivning med tilbagevirkende kraft mødes med et skuldertræk, som ligger meget langt fra liberale grundværdier, som jeg har lært dem.

Nu er det tillige blevet acceptabelt at møde mennesket med opdeling i grupper og stereotyper, afvise ombudsmanden og pålægge politiet vilkårligt at fratage mennesker deres sidste værdigenstande og sidste rest af værdighed.

Respekten for internationale aftaler, vi selv har indgået, kan ligge på et meget lille sted. Man hører i stedet stoltheden, når det fortælles, at »vi bevæger os på kanten af internationale konventioner. Sådanne er skrevet i en anden tid og kan derfor ikke respekteres«, hedder det, mens man i samme åndedrag hylder en grundlov, som har en lignende dåbsattest.

Begreber som humanistisk nødvendighed og empati over for forfulgte mennesker i verden er blevet politisk ukorrekte. Og formanden for landets fineste demokratiske forsamling, Folketinget, mener ikke, at ytringsfriheden gælder alle.

Grundværdierne vendes på hovedet med det formål at legitimere, at de skylles ud med badevandet.

Økonomisk sker der en systematisk forringelse af svages vilkår. Glemt er forudsætningen for et velfungerende markedsorienteret samfund, som er en høj bund, hvor de laveste indtægter også rækker til en vis købekraft. Nøjagtig som den liberale økonom, Adam Smith, foreskrev det.

Der er ellers så meget godt at bygge på. Vi er et af de lande i verden, som er sluppet nådigst gennem den internationale finanskrise. Vi har aldrig haft så meget til os selv. Vi har aldrig haft større frihedsgrader end nu. Vi har aldrig rejst så meget som nu, aldrig eksporteret så meget som nu, aldrig haft så mange muligheder som nu.

Verden ser til med lige dele beundring og misundelse på vores store grad af sammenhængskraft båret af liberale grundværdier, tillid og stærke fællesskaber på såvel arbejdsmarkedet som i det frivillige Danmark. Og i de lande, hvor man først nu skal i gang med klima- og miljøplaner, kigger man langt efter Danmark og danske virksomheders evne til at skabe overskud på en grøn profil.

Alligevel får man indtryk af, at vi aldrig har mødt verden med større mistillid, frygt og en væren os selv nok, som tilfældet er i dag.

Man kan indvende, at det er en naturlig menneskelig reaktion på globaliseringen og alt, hvad den fører med sig af udfordringer og uforudsigelighed. En fri og åben verden giver os en masse dynamiske fordele. Men den betyder også, at vi hurtigt arver hinandens problemer og lettere kan eksportere vores problemer til hinanden.

Derfor er der brug for politisk lederskab. Der er netop brug for mere end blot et Indre Marked. Det er et politisk ansvar at anvise en overbygning, som kan bane vejen for at løse de udfordringer, som fri bevægelighed fører med sig. Det er en politisk pligt at reflektere over disse mekanismer, tage dialogen og herefter forsøge at overbevise befolkningen om det, man tror på. Det gøres ikke gennem fokusgrupper og symbolhandlinger.

Det er den nyligt overståede folkeafstemning et lysende eksempel på. Vi ærgrer os over, at danskerne siger nej tak til mere fællesskab i EU, når flertallet anbefaler det modsatte.

Men hvordan skal man nogen sinde overbevise mennesker om, at EU er et gode for et lille land som vores, når vi konstant taler om, hvad vi ikke vil være med til?

Hvordan skal man overbevise danskerne om EU’s berettigelse til at løse grænseoverskridende problemer, når man politisk selv nægter at tage ansvar for at løse de mest prekære problemer i fællesskab?

Man kan ikke sælge fællesskaber, som man selv fornægter ansvar for i det daglige.

Forstå mig ret. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg siger tingene, som de er. Jeg siger blot tingene, som jeg ser dem. Andre har deres helt legitime ret til se tingene anderledes. Det afgørende for mig er, at man er parat til at tage konsekvensen af sit værdigrundlag, sit samfundssyn, sine holdninger.

Jeg ønsker politisk statsmandskab. Jeg ønsker internationalt udsyn. Jeg ønsker udogmatiske værdiliberale løsninger på de muligheder og udfordringer, vi står over for. Jeg vil gerne have noget at se op til og være stolt af. Alt dette tager jeg nu stille og roligt konsekvensen af.

Derfor skifter jeg til Radikale Venstre og siger farvel til det parti, jeg har støttet siden 1985. Det har ikke været nogen let beslutning, men for mig er der tale om en værdipolitisk nødvendighed.

Jeg kan ikke møde en radikal, uden at blive tilbudt et medlemskort. Jeg møder såmænd også mange Venstrefolk, som synes, at jeg er blevet radikal. Hvem der har flyttet sig mest gennem årene, er for så vidt ligegyldigt. Jeg er og har altid været værdiliberal.

Jeg interesserer mig ikke synderligt for ideologi. Den bruges primært til at legitimere folks egen konservering af samfundet i en forudbestemt retning eller til at forklare umenneskelige handlinger. Det betyder ikke, at jeg opfatter alt som relativt. Hvis alt er lige gyldigt, bliver det også ligegyldigt.

Det afgørende for mig er de liberale værdier som fundament for frihed til forskellighed og omsorg for det, som binder os sammen til et fællesskab og skaber en del af en identitet, vi med stolthed kan tage med os ud i verden.

Jeg tror på refleksionen over det forgangne og evnen til at erkende, hvad der virkede og ikke virkede, så vi ikke gentager historiske fejl.

Jeg tror på det åbne samfund, på frihed til forskellighed, på det generøse menneske.

Jeg tillader mig at tro, at vi kan nå langt med empati og en tilpas grad af åndelig dannelse gennem kulturens spejl.

Jeg er overbevist om, at tillid er det vigtigste råstof i vort samfund. Jeg er sikker på, at vi aldrig kan skabe stærke fællesskaber, hvis vi i udgangspunktet marginaliserer alt det, som ikke ligner os selv. Jeg tror på tilgivelsen for fejl og mangler hos os alle.

Vi lever i en fejlfindingskultur, som udgør en barriere for menneskers udfoldelse. Det være sig i folkeskolen, på vores øvrige offentlige institutioner og i det offentlige rum. Det skal vi gøre op med.

Jeg har på tæt hold set konsekvenserne af den finansielle krise i mange europæiske lande. Det er ikke de lande, hvor der hersker mistillid til myndigheder og størst ulighed, og hvor flest mennesker er marginaliserede, som er kommet nådigst gennem krisen. Tværtimod.

Danske og svenske virksomheder har i gennemsnit over de seneste ti år klaret sig væsentlig bedre på aktiemarkederne end resten af Europa. Trods vort høje udgiftsniveau. Den stabilitet, vi har opbygget gennem tillid til hinanden, til retssikkerheden, til, at vores arbejdsgivere og lønmodtagere selv er i stand til at lave aftaler, og til, at vi aldrig lader fanden tage den sidste, må vi værne om.

Den tillid er fundamentet for friheden for det enkelte menneske og vores fælles forståelse for ansvaret for at bidrage til vores fælles arv. Ikke mindst, når vi udsættes for pres udefra. Vi kan ikke beskytte vores værdier ved at lade frygten presse os ind i en lukket selvtilstrækkelighed.

Det bliver hverken terrorister eller flygtninge, som kommer til at true vores kulturelle identitet, arv eller værdier. Det er os selv. Det sker, når vi ikke er vores egen historie og religion bevidst, når vi ikke anerkender vores politiske arv og gæld og derfor ikke husker, hvad der binder os sammen som folk, nation og kontinent.

Efter at have arbejdet seks år i det europæiske parlament slår det mig dagligt, hvor stærkt og stabilt et samfund vi har skabt gennem samtale og tillid. Gennem viljen til at overkomme uenigheder og forskellighed.

I min optik sker der desværre i disse år en forveksling af begreberne at overkomme og at overvinde forskelle.

Der sker en stadig stigende politisk ensretning i de større partier, hvor frygt agerer både våben og skjold. Frygten bruges som våben over for befolkningen og som skjold partierne imellem. Den styrer meningsdannelsen på bekostning af viljen til at stå op for det, man mener. Det underminerer vores evne til at udvikle fælles svar på en hastigt foranderlig verden.

Enighed gør dum, og når alle de store partier beslutter sig for at følge ét spor af frygt for at miste stemmer til hinanden, så forstummer samtalen, udviklingen og grundlaget for det fine, flerstrengede system, hvor alle ikke får lige det, som de vil, men hvori de fleste kan se sig selv. Hele grundlaget for stabiliteten i samfundet.

Jeg melder mig nu under fanerne i Radikale Venstre i håb om at kunne gøre en forskel for partiet og samfundet. Jeg ved selvfølgelig godt, at denne beslutning vækker jubel i dele af Venstre. Det skal være jer vel undt. Jeg er hamrende irriterende at have i intern opposition. Og det har jeg været længe. Men jeg har altid håbet, at partiet ville vende tilbage til sine europæiske og værdiliberale rødder. Den tro har jeg desværre ikke længere.

Jeg ved også, at nogle bliver skuffede. Skuffede over, at jeg ikke bliver og kæmper for det Venstre, mange stadig håber på kommer igen. Skuffede over, at jeg svigter den næsten grænseløse tillid og opbakning, som jeg har mødt i Venstre lokalt i Viborg; som byrådsmedlem og gruppeformand.

Men jeg prøver at opdrage mine børn til at være mere generøse, empatiske og tolerante, end jeg selv blev opdraget til at være. Det hænger desværre ikke så godt sammen med den politik, Danmark fører i dag. Der er brug for en anden vej.

Jeg ønsker mig et Danmark, som vil frihed i fællesskab, og hvor vi som politikere tør tale op til det enkelte menneske. Det er det Danmark, jeg fra et europæisk perspektiv beundrer og stolt taler om i Bruxelles hver eneste uge. Radikale Venstre er på lange stræk det Venstre, jeg engang meldte mig ind i.

Et parti, som tør at gå mod strømmen, også når det er svært. Et parti forankret i samtalen som grundlag for demokratiet. Et parti, som tør tage et regeringsansvar og holde fast i det, når det gælder. Jeg glæder mig til at arbejde på et værdiliberalt grundlag, uden at det betragtes som internt kontroversielt. I Danmark som i Europa. Danmark har mere end nogen sinde brug for Radikale Venstre.

Print Friendly, PDF & Email
Print Friendly, PDF & Email